Følg os

Kærlighed

Lær din mand bedre at kende

Par flirter

Som kvinde er det altid sjovt, hvis man kan tage fusen lidt på sin mand, når han mindst venter det. Det kan man selvfølgelig gøre på flere måder, og her kan du læse med om, hvordan du eksempelvis kan overraske ham på en positiv måde, så han mærker, at du tænker på ham i hverdagen.

Hvis du viser, at du interesserer dig for din mand, kan det helt sikkert også komme dig til gode på andre måder. Det er samtidig en god måde at fortælle ham, at du elsker ham, og måske han så på den måde også bliver bevidst om, at du skal forkæles lidt ekstra sommetider.

Eksempelvis kan du læse lidt op på fodbold nyt og på den måde vise ham, at du interesserer dig for hans interesser. Det er ofte relativt simpelt at lære at følge lidt med, og det handler måske bare lige om, at du undersøger, hvordan det gik hans favorithold, og om der er sket nogle store ting på transfermarkedet med transferrygter, som er der, hvor spillere bliver købt og solgt mellem fodboldklubber.

Vis ham han tiltrækker dig

Hvis der er noget en mand elsker, så er det at mærke, at du er tiltrukket af ham. Det er en følelse, som giver ham en form for stolthed, og det viser ham, at det er ham, du vil have. Så hvis du vil gøre din mand glad, så fortæl ham, hvordan du ser ham, og hvordan du føler dig tiltrukket af ham. Det gælder selvfølgelig fysisk, men i høj grad også, hvordan han er som person.

Det er nogle relativt små ting, der skal til, for at du kan gøre ham glad og måske også få ham til at lyse endnu mere op.

Tal med ham – rigtigt

Mange kender til den kliche, at kvinder bare vil snakke, og mænd ikke rigtig orker det. Det passer dog langt fra, og det handler sådan set bare om timing. Hvis der er noget, du virkelig har brug for at vide om din mand, så find et tidspunkt, hvor du kan mærke, han er afslappet og ikke har tankerne alle mulige andre steder.

Her kan du så åbne op for nogle ting. Måske du har noget, du gerne vil fortælle ham, som er vigtigt for dig, at han ved. Det kan også bare være, du vil lære ham endnu bedre at kende, og derfor vil du gerne tage dig tiden til, at I bare snakker rigtigt sammen. Det er ofte den slags, som gør et parforhold stærkt, og det er samtidig noget, som uden tvivl bringer jer tættere sammen, fordi I ved den slags om hinanden.

Hvis du kan mærke, at han ikke vil snakke, så fortæl ham, at du gerne vil vente, til han har lyst. Så ved han, at han kan tage fat på det, når han føler sig klar til det. Der kan måske gå et par dage, men det er stadig langt bedre, end at I ikke kommer til at snakke ordentligt sammen, fordi han føler sig presset.

Læs mere
Klik for at kommentere

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *