Følg os

Kærlighed Mode

Jagten på den rette brudekjole

Nygift par

Dagen er ved at nærme sig for dit længe ventede bryllup med din udkårne. Nu er det snart tid til at finde den helt rigtige brudekjole, der matcher dine specifikke ønsker og unikke personlighed.

At finde den rette brudekjole kan i starten synes uoverskueligt. Men ligesom det gør sig gældende med sin kommende ægtefælle, så ved man præcis, hvornår man har fundet den helt rigtige. Herunder kommer der et par tips til, hvordan du kan indlede jagten på din brudekjole, samt hvilke overvejelser du kan gøre dig inden den helt store shoppingtur.

Research på nettet

Før du går ud i de mange kjolebutikker, kan du med fordel tage hul på det nødvendige research-arbejde på nettet forinden. På denne måde finder du ud af, hvilke typer af flotte bryllupskjoler der findes på markedet, samt hvilke du bedst kunne se dig selv i.

Når du har fundet et par kjoler, som falder i din personlige smag, kan du eventuelt tage et billede af disse og vise til ekspedienten i den fysiske butik. Når du kommer med et par eksempler på, hvilken stil du godt kan lide, så vil den følgende proces blive meget nemmere. Dog skal du altid huske på, at man gerne må skifte mening. Bare fordi at en bestemt type brudekjole ser flot ud på nettet, betyder det ikke, at det er den rette for dig. Du må derfor endelig ikke fortvivle, hvis du oplever, at du må starte forfra i butikken, når du skal finde den rette kjole. Det er helt normalt.

Tag dine veninder og familie med på råd

Når du skal prøve brudekjoler, er det en god idé at have et par af dine veninder og familiemedlemmer med. På denne måde sørger du for, at flere kan give deres mening til kende om de enkelte kjoler. Det kan nemlig være svært se, om de kjoler man prøver passer ind i det billede, man på forhånd har skabt sig af sit drømmebryllup. Dette kan dine allierede hjælpe dig med.

Slutteligt vil vi anbefale dig at prøve en masse forskellige brudekjoler i forskellige stile. Der findes nemlig et væld af flotte bryllupskjoler, og for at du kan finde én, der matcher din personlige stil, er det nødvendigt at prøve en masse forskellige kjoler. Når du har fundet den stil, der matcher din personlighed bedst, kan du indlede en mere konkret søgning efter den rette kjole. Vi ønsker dig held og lykke.

Læs mere
Klik for at kommentere

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Kærlighed

Hvad er en borgerlig vielse?

Vielse

Med religionsfriheden, som vi danskere er så heldige at have, kan man gifte sig på flere forskellige måder. Når man bliver viet, behøver det nemlig ikke altid at foregå i en kirke. En vielse kan også sagtens finde sted udenfor kirken og uden religiøse traditioner involveret. Dette kaldes en borgerlig vielse, og disse finder som regel sted på et rådhus. Hvis du vil vide mere om borgerlige vielser i Danmark, så er du kommet det helt rigtige sted hen.

Hvordan foregår en borgerlig vielse?

Som nævnt, så finder en borgerlig vielse som regel sted på et nærliggende rådhus. Vælger I dog at holde bryllupsceremonien udenfor rådhuset, så er det vigtigt, at I har aftalt dette med jeres giftefoged. Mange forlovede par drømmer nemlig om en ceremoni under åben himmel, og dette kan altså også sagtens lade sig gøre, såfremt I aftaler dette med vedkommende, der skal stå for vielsen.

Under normale omstændigheder og indenfor rådhusets rammer tager en borgelig vielse ikke mere end et kvarter at gennemføre. Før at I kan blive viet på rådhuset, skal I forinden have udfyldt nogle dokumenter samt en ægteskabserklæring, så I dermed er klar til at blive gift.

Når vielsen finder sted på rådhuset, skal der være vidner til stede, der kan godkende hele forløbet. Reglen foreskriver, at der skal være ét vidne fra hver af de to parter, der skal giftes. Disse vidner kan være jeres venner eller måske familiemedlemmer – det er helt op til Jer. Er der dog ikke mulighed for, at hverken jeres venner eller familie kan stå som vidner til vielsen, så må to af rådhusets embedsmænd træde til.

Hvad med vielsesringene?

Selvom bryllupsceremonien er markant anderledes ved en borgerlig vielse, så er der stadig rig mulighed for at bringe de traditionelle vielsesringe med. Når I skal på jagt efter de perfekte vielsesringe, så kan I med fordel tage en dag eller to ud af kalenderen for at gå på udkig. Det kan tage sin tid at blive enige om design, form og farve, men i sidste ende skal I nok finde den helt perfekte ring. I kan med fordel finde jeres vielsesringe hos guldsmed, hvis I vil holde den traditionelle bryllupsstil. Hvis ikke dette interesserer jer som par, kan I altid lede efter jeres vielsesringe andre steder. Dette kunne for eksempel være hos nogle lokale smykkedesignere eller måske endda på en tur til udlandet. Uanset hvad, så vil vi herfra ønske jer held og lykke med jeres bryllup og fremtidige liv sammen.

Læs mere

Kærlighed

Fem gode tips vedr. bryllupsplanlægning og økonomi

Brudepar

et er ikke billigt at holde bryllup. Det er de fleste par bekendt med. Du kan dog gøre det billigere for dig selv, hvis du planlægger ordentligt og i god tid. Står du over for at skulle planlægge dit bryllup, så finder du herunder fem gode tips, der kan gøre dit bryllup billigere.

1. Overvej et bryllup uden for sæson

Blå himmel, solskin og lyse aftener er et drømmescenarie for de fleste brudepar. Det betyder dog også, at det er i løbet af sommerperioden, de fleste bryllupper afholdes. Hvis du gerne vil spare penge, kan du opnå dette ved at afholde dit bryllup uden for sæson. Det behøver ikke nødvendigvis at være om vinteren, da forår og efterår også er muligt.

2. Bestil lokaler i god tid

Skal brylluppet afholdes i lejede festlokaler, så er det vigtigt, at de bestilles i god tid. Én ting er, at udvalget af lokaler minimeres, hvis du venter for lang tid. Noget helt andet er, at du kan spare penge, hvis du er tidligt ude. Derfor er det vigtigt, at du sørger for at bestille lokaler i god tid, specielt hvis de ønskede lokaler er meget eftertragtede.

3. Planlæg maden i god tid

Det er også en god idé at planlægge menuen i god tid. Eventuelt kan pkt. 2 og pkt. 3 kombineres. Lejer du lokaler i en restaurant, kan de ligeledes stå for maden. Ikke desto mindre er det vigtigt, at du er ude i god tid. Det gør sig særligt gældende, hvis du er bosiddende i en by med begrænsede muligheder.

4. Læg et budget

Hvis du er i tvivl om, hvor mange penge du kan eller skal bruge til dit bryllup, så bør du starte processen med at lægge et fast budget. Hvis du f.eks. ønsker at spare penge op til et bryllup, men ligeledes få råd til livet som campist, så kommer du længst med et fast budget. Det kræver dog, du også holder dig til dette budget, da det ellers ikke har megen værdi. Du kan låne penge til både campingvognen og øvrigt campingudstyr på nettet.

5. Arrangér alternativ kørsel

De fleste brudepar bliver afhentet i et interessant køretøj efter de kirkelige aktiviteter. Nogle vægter dette afsindigt højt, mens det for andre ikke har ret stor betydning. Uanset hvad, så er der penge at spare ved at arrangere alternativ kørsel. Det behøver ikke at være en eksklusiv og luksuriøs sportsvogn. Faktisk er det mere interessant at tænke ud af boksen.

Læs mere

Kærlighed

Hvad skal der serveres til brylluppet?

Brudepar

 Til ethvert bryllup hører en lækker middag. Er I i tvivl om, hvordan sådan en stables på benene, så kan I her finde 5 hurtige tips til, hvordan man bærer sig ad med netop dette.

Hvilken type bryllup skal I holde?

Maden har en vigtig rolle til et bryllup, og derfor skal den passe til temaet for resten af festen. Holder man en formel bryllupsfest, passer en buffet måske ikke lige ind i billedet. Her er en flerretters menu nok at foretrække.

Det gælder også omvendt. Man kan sagtens vælge de fornemme lokaler og omgivelser fra til fordel for et bryllup i havefest-stil. Ved at finde et godt tilbud på teltudlejning til bryllup, kan man slå et stort festtelt op i haven, og gøre festen til et hyggeligt arrangement. Her passer en formen, portionsanrettet menu måske ikke helt ind, og derfor kan en buffet være en god idé.

Hvordan skal maden serveres?

Når man planlægger menuen, skal man også tage stilling til, hvordan maden skal serveres. Skal I hyre serveringspersonale, som portionsanretter og serverer det hele, eller fungerer et buffetbord bedre for jer? Man kan også lave en blanding og servere enkelte retter, for eksempel forret og dessert, som portionsanretninger, mens hovedretten kan være buffet.

Vælger man buffet, skal man huske at skaffe et eller to ekstra borde til maden. Dem kan man med fordel leje hos telttilfest.dk samtidig med at man lejer festtelt eller andet til festen.

Bryllupskagen

Bryllupskagen er nok en af de vigtigste begivenheder til brylluppet, så den skal sidde lige i skabet. Kagen kan man lave selv, eller man kan få den leveret udefra. Vælger man den sidste mulighed, skal det gøres i god tid. Find en god konditor, som kan lave en kage, der lever op til jeres forventninger og lav en god aftale med vedkommende. Sammen skal I finde ud af alt fra smag og opbygning til hvordan den skal pyntes og serveres. Det er en god idé at prøvesmage kagen først, så man er sikker på, at man får, hvad man forventer.

Man kan også vælge at bage bryllupskagen selv. Det kan være en fordel, hvis budgettet ikke rækker til en konditorkage, eller hvis man selv er i stand til at få en smuk og velsmagende kage på benene. Der findes masser af gode tips til at bage sin egen bryllupskage, så det er bare med at komme i gang med at eksperimentere i køkkenet og få lavet en flot kage. Her er det også en god idé at prøvebage den én eller to gange før selve brylluppet. Så ved man præcis, hvad man skal gøre og ikke skal gøre, når det gælder den endelige kage, hvor der ikke er plads til fejl.

Få maden leveret udefra

Når man skal skaffe mad til et bryllup, er der ofte tale om rigtig meget mad. Der er ofte flere retter, og mange mennesker skal mættes. Madlavningen kommer oveni alt det andet, der også skal gøres klar til dagen, så det er en fordel at lave en aftale med et cateringfirma eller en restaurant, og få dem til at lave al maden til brylluppet. De har ofte flere forskellige menuer at vælge mellem, så man kan få lige det, man vil have. At få nogen andre til at stå for madlavningen sparer jer for en del stress, og alt I skal gøre ved maden på dagen er at stille det frem og måske varme det. 

Prøvesmagning

Maden er utroligt vigtig på sådan en stor dag, og for at det store arbejde med at finde frem til den helt rette menu ikke skal være helt spild af tid, er det en god idé at prøvesmage maden. Dette skal gøres så snart maden er ved at være på plads, så man kan nå at lave om i planerne, hvis maden alligevel ikke er noget. Får I maden leveret udefra så spørg cateringfirmaet, om I kan få lov til at få en prøvesmagning før brylluppet. Så kan I smage om maden lever op til jeres forventninger, og der kan laves eventuelle ændringer ved menuen, så den bliver helt perfekt på den store dag. Laver I noget af maden selv, så lav det nogle måneder i forvejen for at smage på, om alt er, som det skal være.

Læs mere

Kærlighed

Tre gode råd til at finde dit livs kærlighed

Par på weekendophold

Er du single? Drømmer du om at finde en kæreste og en kommende ægtefælle? Savner du en at dele dine tanker og drømme med? Er du klar til at binde dig? I så fald vil vi gerne komme dig til undsætning.

I denne artikel giver vi dig intet mindre end tre gode råd til at finde kærligheden i dit liv. Vi er næsten overbeviste om, at du vil finde en mand eller kvinde, som du ikke kan leve uden, hvis du handler på vores mange gode råd.

Brug dit netværk

Det er en skrøne, at man kun kan bruge ens netværk, når man skal finde et job eller en bolig. Du kan nemlig også få stor glæde af dit netværk på jagten efter din store kærlighed. Det er i hvert fald ikke helt usandsynligt, at din ven, søster eller kollega kender en, som vil passe perfekt til dig med udgangspunkt i dine interesser, værdier m.v. Dermed ikke sagt, at man nødvendigvis skal gå med til at blive sat på blind dates og sådan. Det er ikke desto mindre sundt at komme ud af ens comfortzone fra tid til anden. Tør du at udfordre dig selv?

Vær åben og ærlig

Det er lettere sagt end gjort at finde en kæreste, hvis man ikke er villig til at give folk en chance. Netop derfor råder vi dig til at være åben i stedet for at dømme potentielle dates på forhånd. Man bør dog kun være åben til en vis grænse, da du selvfølgelig ikke skal tale om kønsbehåring, privatøkonomi og andre private emner allerede på første date, medmindre det falder naturligt ind. Du skulle jo nødig skræmme din date væk.

Foruden at være åben bør man være ærlig. Faktum er nemlig, at man på den lange bane altid kommer længst med ærlighed. Med andre ord får du ikke noget ud af at lyve om din alder, dit job eller din boligsituation. Det vil i hvert fald sende et meget skidt signal.

Prøv kræfter med online dating

Online dating er typisk noget, som man enten elsker eller hader. Det er ikke desto mindre en realitet, at flere og flere danskere finder kærligheden på nettet. Alene dét bør give dig lyst til at besøge nogle af de mange digitale dating sider. Ønsker du at stifte bekendtskab med andre dating sider end dating.dk og single.dk, så find dating sider her. Der er masser af muligheder for både unge, voksne og ældre. Du kan endvidere finde en date, hvad enten du er til kvinder eller mænd. Ergo er dating for alle.

Læs mere

Kærlighed

Lær din mand bedre at kende

Par flirter

Som kvinde er det altid sjovt, hvis man kan tage fusen lidt på sin mand, når han mindst venter det. Det kan man selvfølgelig gøre på flere måder, og her kan du læse med om, hvordan du eksempelvis kan overraske ham på en positiv måde, så han mærker, at du tænker på ham i hverdagen.

Hvis du viser, at du interesserer dig for din mand, kan det helt sikkert også komme dig til gode på andre måder. Det er samtidig en god måde at fortælle ham, at du elsker ham, og måske han så på den måde også bliver bevidst om, at du skal forkæles lidt ekstra sommetider.

Eksempelvis kan du læse lidt op på fodbold nyt og på den måde vise ham, at du interesserer dig for hans interesser. Det er ofte relativt simpelt at lære at følge lidt med, og det handler måske bare lige om, at du undersøger, hvordan det gik hans favorithold, og om der er sket nogle store ting på transfermarkedet med transferrygter, som er der, hvor spillere bliver købt og solgt mellem fodboldklubber.

Vis ham han tiltrækker dig

Hvis der er noget en mand elsker, så er det at mærke, at du er tiltrukket af ham. Det er en følelse, som giver ham en form for stolthed, og det viser ham, at det er ham, du vil have. Så hvis du vil gøre din mand glad, så fortæl ham, hvordan du ser ham, og hvordan du føler dig tiltrukket af ham. Det gælder selvfølgelig fysisk, men i høj grad også, hvordan han er som person.

Det er nogle relativt små ting, der skal til, for at du kan gøre ham glad og måske også få ham til at lyse endnu mere op.

Tal med ham – rigtigt

Mange kender til den kliche, at kvinder bare vil snakke, og mænd ikke rigtig orker det. Det passer dog langt fra, og det handler sådan set bare om timing. Hvis der er noget, du virkelig har brug for at vide om din mand, så find et tidspunkt, hvor du kan mærke, han er afslappet og ikke har tankerne alle mulige andre steder.

Her kan du så åbne op for nogle ting. Måske du har noget, du gerne vil fortælle ham, som er vigtigt for dig, at han ved. Det kan også bare være, du vil lære ham endnu bedre at kende, og derfor vil du gerne tage dig tiden til, at I bare snakker rigtigt sammen. Det er ofte den slags, som gør et parforhold stærkt, og det er samtidig noget, som uden tvivl bringer jer tættere sammen, fordi I ved den slags om hinanden.

Hvis du kan mærke, at han ikke vil snakke, så fortæl ham, at du gerne vil vente, til han har lyst. Så ved han, at han kan tage fat på det, når han føler sig klar til det. Der kan måske gå et par dage, men det er stadig langt bedre, end at I ikke kommer til at snakke ordentligt sammen, fordi han føler sig presset.

Læs mere

Kærlighed

Elsk din kvindelighed

Afslappende kvinde

Vi kvinder er på mange måder noget særligt, hvilket vi under ingen omstændigheder må glemme. Derfor vil vi i denne artikel gerne slå et ekstra stort slag for, at vi alle husker at elske vores kvindelighed.

Selvom året 2018 har budt på en masse snak om måder, hvorpå kvinder bliver undertrykt, så er det vigtigt at huske på, hvor langt vi er kommet i vores kamp om ligestilling. Kvindelighed er en vigtig sag, og herunder vil vi gennemgå nogle af de ting, som er vigtige at huske på i en hektisk hverdag.

Egne nydelser må gerne komme forrest

Vi er mange kvinder, som ikke kan lide at sætte vores egne nydelser foran andres. Det kan eksempelvis være fordi, at familien kræver så meget tid og energi, at der simpelthen ikke er plads til en selv. Det er dog vigtigt at huske på, at der skal være tid til sig selv, for at man ikke brænder ud.

Vi har alle forskellige måder at nyde vores eget selskab samt at forkæle egen krop. Nogen finder det befriende at tage på en spatur alene, mens andre finder glæde og nydelse i sexlegetøj af forskellig art.

Hvad end man er mest til, så er der muligheder nok at tage af. Man skal blot huske at tage sig tiden til det, så det ikke kun forbliver i tankerne. Kunne en spatur derfor godt lyde fristende, så spring ud i det og få turen bestilt med det samme. Er det omvendt sexlegetøj, som pirrer din krop, så kan det nemt bestilles online, så det allerede lander i din postkasse om et par dage.

Forkælelse med veninder

Nogle kvinder har brug for, at der er andre til stede, når der skal forkæles, og det er helt på sin plads. En god idé er at tage afsted til massage sammen, da man her deler noget relativt intimt. Det er desuden noget, man kan snakke om bagefter. Sæt prikken over i’et med en tur på café, hvor I kan snakke om livet samt den oplevelse, som I lige har haft sammen.

Læs mere

Kærlighed

Øg kærlighedens odds: Tre tips til at imponere din sportsinteresserede date

odds

Vil du øge dine chancer i kærlighedsgamet? Så sæt dig ind i din kommende dates interesser. Måske har I mødt hinanden i byen og aftalt en date ugen efter. Det giver dig rig mulighed for at researche lidt på nettet og finde ud af, hvad han er for en fætter. Men hvad nu, hvis det viser sig, at han er helt vild med sport? Og sport for dig er en by i Brasilien? Vi giver dig her tre gode råd om, hvordan du skaber det bedste grundlag for en succesfuld date- eller flere. 

1.Sæt dig ind i hans favoritsport

Brug sporten til at lære ham at kende. Spørg oprigtigt interesseret ind til hans favoritsport og find ud af, om han har et yndlingshold. Du kan også spørge ind til, hvorfor han kan lide sport, og om han har nogle særlige sportsidoler. Bonussen er, at du lærer ham bedre at kende. Lad være med at foregive, at du ved en masse. Du kan hurtigt blive fanget i en løgn, og så er du straks forvandlet til pinlig frem for imponerende.

”Boldmænd elsker at spille kloge og vidende. Så en nem måde at få en mands hengivenhed er at stille spørgsmål om fodbold, hvor aben kan brillere med sin umådeligt store indsigt.”

  • Jakob, 38 år, Aarhus

2. Deltag aktivt​

odds liveFlyt jeres date ud på stadion og nyd sportsbegivenhederne sammen live. Danmark har et væld af muligheder for at se professionelle kampe inden for mange sportsgrene. I kan for eksempel tage ind og se en fodboldkamp i Superligaen. Der er muligheder i det meste af Danmark, da flere af de større byer er repræsenteret. I København er der mange alternativer, og du kan blandt andet se FC København, der har hjemmebane i Parken. Hvis du gerne vil vide, hvem der er det på papiret bedste hold, kan du tjekke stillingen i Superligaen eller læse om deres odds på for eksempel bet365.

Source: Thomas Sherer, Unsplash

”Fodbold er følelser, og det kan give nogle heftige og sjove diskussioner, og når man er vant til, at man primært diskuterer den slags med mænd, er det forfriskende at få nogle andre passionerede vinkler på”.

  • Bo, 40 år, København

3. Se ham spille

Hvis I tager skridtet videre fra første date og fortsætter med at ses, får du muligheden for at få endnu større indblik i hans kærlighed til sporten. Måske dyrker han selv sport? Hvis han gør, vil han helt sikkert sætte pris på, at du tager ud og ser ham i kamp. Det kan være, at han spiller fodbold på et firmahold, eller har lavet et hold med nogle gode venner. Han får chancen for at vise dig sin passion, og – måske – imponere dig. Pas dog på med ikke at overdrive det. Mange mænd har brug for et rum, hvor der kun er mænd til stede, så lad være med at presse på for, at du skal med hver gang han spiller.

Læs mere

Kærlighed

Få en nem bryllupsfest med hjælp fra andre

Bryllup

Hvis du gerne vil gøre planlægningen af din bryllupsfest meget nemmere, er det en god ide, at du får andre til at hjælpe dig med det. Det kan være din forlovede, din mor, en bryllupsarrangør eller den restaurant, hvor du vil holde festen.

Det behøver på ingen måde at tage lang tid at planlægge dit bryllup. Hvis du gerne vil have en nem bryllupsfest, er der derfor god mulighed for det. Det betyder ikke, at du kommer til at gå på kompromis med alle dine ønsker til festen – det betyder bare, at du finder en nemmere måde at få den arrangeret på.

Det allernemmeste er, at du får en anden til at planlægge din fest. Dermed skal du bare fortælle vedkommende, hvad du ønsker – så sørger han eller hun for, at det kommer til at ske.

Bryllupsarrangør kan stå for det hele

Det klart letteste, når du gerne vil have en nem bryllupsfest, er selvfølgelig, at du får en bryllupsarrangør til at stå for det hele. Det er blevet mere og mere almindeligt i Danmark at hyre en arrangør, der kan tage sig af alle de mange og små detaljer, der er i forbindelse med et bryllup.

Har du pengene til at hyre en arrangør, er det derfor klart det nemmeste for dig. Vedkommende har en masse kontakter for eksempel i forhold til steder at holde festen, hvor du kan få syet en pæn kjole, bestille mad, få de blomster du ønsker og meget mere. Det vil derfor ikke være noget problem at få dit drømmebryllup på den måde – og du vil have masser af tid til alt det andet, som du også skal nå i dit liv.

Få en restaurant til at skræddersy bryllupsfesten

Selvom en bryllupsarrangør er det nemmeste, er det også den dyreste løsning for dig. Har du ikke pengene til det, handler det derfor om, at du finder en anden løsning. Det kan for eksempel være, at du får en restaurant til at skræddersy festen for dig.

Det kan for eksempel være en restaurant som Club Riva i Rungsted Havn. De har stor erfaring med at arrangere bryllupper og kan skabe en fest, der passer til lige præcis jer som par. De har derfor en række forskellige muligheder, som du kan vælge imellem.

De serverer selvfølgelig en lækker middag for jer, hvor I selv har mulighed for at sætte jeres præg på, hvad I gerne vil have at spise. Derudover kan I vælge mellem forskellige former for underholdning, dansegulv, fri bar og meget mere. Find informationer om en skræddersyet bryllupsfest her.

Få din forlovede, mor og veninder til at hjælpe dig

Når du skal arrangere dit bryllup, kan du også gøre det nemmere for dig selv, hvis du undgår at skulle stå for det hele selv. Mange kommende brude har det med at påtage sig alt for mange opgaver i forhold til brylluppet. De kan derfor godt glemme, at der faktisk er en anden, der kan tage sig af en del af opgaverne, nemlig deres forlovede.

Udover din forlovede er det også en god ide, at du hører din mor og dine veninder, om de vil hjælpe dig med brylluppet. Når de hjælper med en opgave hver, er der langt mindre, som du selv skal holde styr på.

Læs mere

Populære indlæg