Følg os

Andet

Opdragelsestip: Tips til at få kloge børn

Kloge børn

Intelligens er et vidt begreb, for hvad vil det sige at være intelligent? I dag snakker man om forskellige former for intelligens. Det omfatter den personlige intelligens, den musikalske intelligens, den sociale intelligens og en håndfuld andre intelligenser. Samlet set kan man tale om ni forskellige intelligenser – i hvert fald ifølge en amerikansk psykolog, Howard Gardner.

Der er efterhånden mange studier, der har vist, at vores intelligens er arvelig, men det er ikke ensbetydende med, at man ikke kan gøre noget for at fremme intelligensen. Vi har æren af at give dig nogle tips om dette emne.

Prioritér sport og motion højt

Det er et faktum, at der er en sammenhæng mellem, hvor meget motion man dyrker, og hvor nemt man har ved at lære og huske. Flere dygtige forskere har fundet ud af, at motion har en positiv effekt på indlæringsevnen.

Motiverer du dine børn til at dyrke mere sport og motion, kan du smile ved tanken om, at både indlæringsevnen og hukommelsen bliver forbedret. Der er foruden de nævnte fordele også mange andre gode grunde til at være aktiv i hverdagen – vel at bemærke både for børn og forældre.

Introducér børnene for digitale læringsmetoder

Skoledagene kan nogen gange være så lange og krævende, at børn ikke kan finde energi og motivation til at lave lektier, når de først har fået fri og har smidt sig på sofaen derhjemme. Du vil dog med al sandsynlighed opleve, at dine børn vil være mere tilbøjelige til at løse faglige opgaver, hvis du introducerer dem for digitale læringsmetoder.

Giv dine børn sunde computervaner

Vil du gerne give dine børn nogle sunde computervaner, så kan du ikke sætte ind for tidligt. Så snart de små begynder at bruge skærme, skal de også lære, hvor grænserne går. Og du skal hjælpe dem ved at sætte grænserne og holde fast i dem.

Sæt en tidsbegrænsning

En af de grænser, du kan sætte, er den tidsmæssige. Du kan bestemme, hvor længe af gangen dine børn må sidde foran en skærm. Du kan også sætte en samlet tid pr dag. Det er op til dig, hvordan du vil gøre det.

Det er en god idé at have en tidsbegrænsning på f.eks. forbrug af konsolspil, så det ikke løber løbsk, og så dine børn lærer, at der også er andet i livet. Det er okay at spille lidt, men man skal også udenfor, og man skal også lege med noget andet legetøj.

Håndhæv dine grænser

Uanset om du sætter en begrænsning på tiden eller på noget andet, og hvor grænsen går, så skal den håndhæves. Du skal holde øje med, at dine børn ikke overskrider tiden. Du skal hjælpe dem med at overholde grænserne, så de med tiden får en god vane og selv rejser sig fra skærmen efter noget tid.

Læs mere
Klik for at kommentere

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.