Følg os

Kærlighed

Hold bryllup for få penge

bryllup

Er du forlovet, og skal du snart i gang med planlægningen af dit bryllup? Ved du ikke, hvor du skal starte? Vil du gerne undgå at spendere alle dine sparepenge på unødige detaljer? Læs med her og få vores bedste tips til effektiv og budgetvenlig planlægning af dit bryllup.

Læg et budget

Der er mange ting at tage stilling til, når man skal giftes. For det første er det en god idé, at I finder ud af, hvor mange penge I er villige til at bruge på brylluppet. Lav en plan for, hvor meget kjolen, kagen eller kuvertprisen må løbe op i. Ellers kan I nemt komme til at betale alt for meget for de enkelte dele, hvis I eksemplsvis bliver forelskede i et smukt, men alt for dyrt sted at holde festen. Hvis I fra starten er enige om, hvad de forskellige elementer til jeres store dag må koste, er det meget lettere at tage alle de nødvendige beslutninger. Når I lægger budgettet, skal I tænke over to ting: De priser, I skriver ned, skal være realistiske, så I ikke bliver skuffede og ender med at bruge flere penge, end I egentligt har. Derudover skal I enten have penge nok på kontoen til at betale for gildet eller gøre en indsats for at få det. For eksempel kan I oprette en konto, hvor I begge indsætter et bestemt beløb hver måned. Beregn prisen på dit bryllup her og se en liste over de ting, du skal have med i budgettet.

Start i god tid

En af de nemmeste måder at spare en masse penge på jeres bryllup er ved at starte planlægningen i god tid. Særligt i forhold til leje af det sted, I vil holde festen, kan det være en stor økonomisk fordel at holde bryllup uden for den sædvanlige sæson. Her har de ikke så mange gæster, hvilket gør prisen mere favorabel samtidig med, at I formodentlig kan vælge frit mellem de attraktive lørdage. Når I vælger en dato uden for brylluppernes højsæson, er der ligeledes større sandsynlighed for, at de fleste gæster kan komme – specielt hvis I inviterer i god tid. Gæsterne vil med garanti sætte pris på den tidlige udmelding, fordi det giver dem mulighed for at booke billig overnatning og transport i forbindelse med jeres fest. På bryllupsrejsen er der ligeså mange kroner at spare, hvis I er ude i god tid. Det er også en fordel, hvis I bruger jeres almindelige ferie på bryllupsrejsen, så I ikke skal bruge ekstra penge på at tage fri. Find din bryllupsrejse her, så du har god tid til at gå og glæde dig.

Spørg om hjælp

Udover at være ude i god tid med planlægningen af jeres bryllup, kan I spare mange penge på at ønske jer personlige tjenester i stedet for gaver. Har I virkelig brug for flere apparater til køkkenet eller nipsting til vindueskarmene? Hvis I har familiemedlemmer eller nære venner, der har talenter, der kan være nyttige for brylluppet, så spørg dem endelig. Der er med sikkerhed en ”Den Store Bagedyst”-aspirant i jeres omgangskreds, der kan kreere en smuk og velsmagende bryllupskage, og hvorfor betale tusindvis af kroner for en DJ, når jeres gymnasiekammerat laver nogle geniale playlister på Spotify? En tredje i jeres omgangskreds kan sikkert medbringe småkager, en fjerde kan måske plukke blomster til brudebuketten i baghaven, og måske kender I en jæger, der har noget hjemmeskudt vildt liggende i fryseren? Når I beder jeres gæster om hjælp, får I automatisk en mere personlig fest samtidig med, at I ikke skal have så mange penge op af lommen.

Læs mere
Klik for at kommentere

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.