Følg os

Livsstil

Guide til at vælge den rette familiehund

Kvinde og hund

Når det kommer til at vælge den helt rette hund til dig og din familie, er der naturligvis rigtig mange overvejelser, der ligger til grund for den endelige beslutning. Vi kan desværre ikke fortælle, hvilken hund I skal anskaffe jer, men vi kan måske være med til at gøre valget en smule lettere.

Her på siden bliver du nemlig præsenteret for en mindre guide til, hvilke kriterier I kan fokusere på, når I skal finde den helt rigtige hund. Derudover giver vi også nogle bud på, hvor I kan søge yderligere vejledning og sparring, hvis I er på bar bund og derfor har brug for en hjælpende hånd.

Spørg jer til råds hos de lokale dyreinternater

For at starte et sted, så kan I tage turen til de lokale dyreinternater i området og spørge jer til råds. Personalet på disse internater ligger nemlig inde med mange års erfaring og kan måske fortælle jer, hvilken hunderace andre tilsvarende familier har anskaffet sig. Derudover kan de lokale internater også give jer en idé om, hvilke hunde de selv har stiftet bekendtskab med gennem tiden. Måske finder I præcis den hunderace, I godt kunne tænke jer, mens I besøger de forskellige internater. Man har vel lov at håbe.

Derudover er det ikke utænkeligt, at der er en i jeres vennekreds, der netop har anskaffet sig en hund, og som derfor har en masse gode råd at dele ud af. Vi foreslår, at I foruden jeres internatbesøg, opsamler så meget information som muligt gennem jeres netværk. Et netværk er guld værd – også i denne sammenhæng.

Skriv alle kriterier ned

Et andet råd vi kan give med herfra er at skrive jeres kriterier ned for jeres drømmehund. Skal det være en energisk hund, der er vild med at komme ud på løbeture, eller skal det være en rolig hund, der trives fint med at ligge på sofaen og slappe af efter en hård dag.

Når I får jeres nye hundehvalp, er det vigtigt, at dens opdragelse starter med det samme. Dette er alfa og omega for, at den for eksempel ikke begynder at bide i møbler såvel som andre mennesker. Det er meget normalt for en hvalp at begynde at bide, når tænderne så småt vokser ud. For at undgå at den bider ting i stykker og udsætter sig selv og andre for fare, skal der god opdragelse til. Heldigvis er der rigeligt med hjælp at hente på nettet. Du kan for eksempel blive klogere på nedenstående link.

Kilde: Få hjælp til når din hund bider

Læs mere
Klik for at kommentere

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.