Følg os

Gæsteindlæg Karriere

Gæsteindlæg: 5 gode råd til lønforhandling

Lønforhandling

– Gæsteindlæg af Randi Munk (@corporate_mor / corporatemor.dk)

Det er ved at være tid til den årlige lønregulering, men har du husket at markere dig i løbet af året?

Lønforhandling er et tilbagevendende emne, der fortsat er mange kvinder, som føler sig utilpas ved. En forhandlingssituation vil ofte føles som en konflikt, og derfor er min teori, at alt for mange kvinder ikke ruster sig på forhånd til at tage ”kampen”. Det er en konfliktsituation, for du skal bede din chef om noget, som vedkommende måske ikke vil give. Men samtidigt er det vigtigt at huske, at din chef som udgangspunkt er interesseret i, at du er glad i dit job. Løn og trivsel hænger sammen langt hen af vejen, så derfor skal du ikke nedtone dine krav bare af hensyn til kontorfreden. Det bliver nok aldrig en behagelig situation, men du kan selv gøre meget for at være bedst muligt forberedt.

Her kommer der 5 gode råd til dig, som snart skal til lønforhandling.

1. Din performance måles hele året

Først og fremmest skal du være bekendt med, at lønforhandling pågår hele året. Derfor skal du også selv være opmærksom, for din performance skal måles som en helårlig indsats. Alle har op- og nedture på jobbet, så derfor er det også op til dig at huske dine successer i løbet af året. Din chef vil sandsynligvis kun huske de seneste 3 måneder, og det er ikke altid til din fordel.

2. Gør opmærksom på dine resultater

Husk at holde styr på dine resultater i takt med, at du opnår dem. Det kan være svært at holde styr på i hverdagen, men du gør dig selv en tjeneste ved at skrive dem ned i et dokument, du har på din pc eller i en skuffe. På den måde kan du nemt hive dine resultater frem til lønsamtalen, selvom det er 8 måneder siden du skabte dem.

Smilende forretningsmand

3. Hold din MUS separat fra din lønsamtale

Det er meget vigtigt ikke at holde MUS samtale og lønforhandling samtidigt. Lønforhandlingens udfald er ikke et udtryk for, at din chef er utilfreds med de resultater du har skabt. På ingen måde! Men de har en forretning, der skal køres, og et nemt sted at spare er netop på lønningerne. Så hvis de kan få dig overbevist om, at det er virkelig synd for firmaet, at du får en 5% lønstigning, så er det ren win-win for dem. MUS er til for at tilrettelægge året og tale om udviklingsmuligheder, hvor lønsamtalen er ren forhandling.

4. Husk frynsen

Er du i et firma, hvor der vitterligt ikke er flere penge, eller chefen bare ikke er til at tale med, så kan du også forsøge at forhandle noget fryns i stedet. Det kan virksomhederne som regel trække fra på behændig vis, så det koster dem ikke lige så meget som en reel lønstigning. Det kunne være betalt internet, telefon, avis abonnementer, særlige kurser (MBA, HD eller lignende), fitness eller lignende.

5. Forbered dig!

Det kan ikke siges ofte nok, og det gælder ikke kun lønsamtalen, men alle møder. Jo mere forberedt du er, jo bedre et resultat vil du ofte komme ud med. Du skal tjekke den generelle lønudvikling i netop din branche for din uddannelsesgruppe. Du bør også undersøge, hvilke udviklingsmuligheder som der tilbydes i din virksomhed og ikke mindst, hvilke muligheder du godt selv kan tænke dig. Du skal have linet alle dine store resultater op inden samtalen, så du slet ikke er i tvivl om, hvilken værdi du har skabt for din virksomhed.

Jeg håber, at ovenstående kan give dig lidt inspiration til at klare den næste lønsamtale og gøre dig i stand til at komme ud med et resultat, som du er tilfreds med.

Følg skribenten på Instagram (@corporate_mor)

Læs mere
Klik for at kommentere

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Børn og unge

Gæsteindlæg: Stiller du (også) dit barn for mange spørgsmål?

Opdragelse

– Gæsteindlæg af Rikke B. Amdisen (@ciha_rikke / ciha.dk)

Den fejl tror jeg mange forældre laver. Børn bliver bombarderet med spørgsmål gennem hele dagen.

”Hvem har du leget med i børnehaven?”

”Hvad legede I?”

”Kan du lige fortælle mormor, hvem der så en traktor i går?”

”Hvad vil du have at spise?”

”Vil du have mere mælk?”

Kan du kende dig selv? Kan du høre, at alle svarene faktisk bare er ét ord – ja eller nej.

Det lægger ikke op til samtale, som jo er noget af dét, der styrker sproget og kommunikationsevnerne.

Alle kan være trætte eller have en off-day – både børn og forældre. Og det er helt okay. Alligevel bliver du her i indlægget lidt klogere på det der med spørgsmål samt et par gode råd og værktøjer. 

Spørgsmålstyper 

Forud for at I kan have en samtale, er det vigtigt, at barnet kan tage sin tur. Dette lærer børn allerede fra de er spæd. Men hvis barnet har svært ved det, kan du give det et vink via dit ansigtsudtryk og kropssprog. Du kan for eksempel:

  • Læne dig frem for at vise, at du er parat til at lytte, hvad barnet vil sige
  • Spær øjnene op med forventning og løft øjenbrynene
  • Smil og nik med hovedet for at opmuntre
  • Vent gerne 10 – ja måske 15 – sekunder på at barnet kommer med sit udspil

Stil spørgsmål der holder samtalen i gang

Det er ikke forkert at stille spørgsmål, men nogle spørgsmål ligger mere op til dialog end andre. Vi voksne bliver utrygge og pinlige, hvis der er for længe stilhed i en samtale, og helt instinktivt udfylder vi stilheden. Det skal vi lære os selv, at vi ikke må blandt børn. 

Al begyndelse er svær. Har du brug for helt konkret hjælp til at komme i gang?

Disse tre bøger guider dig til, hvordan du kommer i god dialog med barnet, og hvilke spørgsmål du kan stille, for at få gang i en god samtale. Bøgerne nedenfor handler mest om emner eller ting, som børnene allerede har oplevet – eller oplever – i hverdagen:

Krible krable rim (149 kr.)
Den store snikke snakke bog (149 kr.)
Den lille bog om store følelser (99 kr.) 

Først oplevelse – så forståelse – og så kommer ordene til sidst ud af munden på de kære små. 

Samtaler med børn

Konsekvenserne ved for mange spørgsmål

Når du stiller spørgsmål, støtter du dit barn til at tage sin tur i samtalen. Men hvis du presser barnet, stopper samtalen.

Mange forældre stiller deres børn mange spørgsmål for at få en reaktion. Og det er helt almindeligt. Men de mange spørgsmål kan blokere barnets deltagelse i samtalen og dermed begrænse input af nye ord til ordforrådet samt læring om kommunikation med andre.

Her er et par vigtige huskeregler. Du skal:

  • Undgå at stille for mange spørgsmål lige efter hinanden
  • Give barnet tid nok til at besvare spørgsmålet (10-15 sekunder)
  • Lade være med at afprøve dit barns viden
  • Ikke stille spørgsmål, som er for svære at svare på
  • Ikke stille spørgsmål, som ikke har noget at gøre med det, der interesserer dit barn lige nu
  • Ikke stille dumme spørgsmål, der besvarer sig selv
  • Stille reelle spørgsmål

Prøv at lave dit spørgsmål om til en konstatering

Vi er forældre til to hørehæmmede piger og en strategi, vi særligt bruger, er at lave vores spørgsmål om til konstateringer / kommentarer.

Spørgsmål        

Hvad er det? Er det en dukke?
Det er vel nok en stor bil, synes du ikke?
Kan du lide din aftensmad?

Konstatering / kommentar

Hej dukke! Ae-ae
Sikke en stor bil

Mmmm! Lækker aftensmad

Som børnene blev ældre, byggede vi så spørgsmål på kommentarerne. Så vi startede en spændende samtale med en konstatering og et efterfølgende relevant spørgsmål. Her følger vi barnets interesse, og det er barnet, der kommer med udspillet.

Børn og tale

Billedet her er et eksempel på hvordan man, ud fra barnets udspil, kan sammensætte en konstatering og et relevant spørgsmål.

Her får barnet også mange gentagelser, som styrker ordforrådet.

Kilde: To skal der til – sprog og tale af Jan Pepper & Elaine Weitzman s. 65

Nu hvor vores børn er knap 3 og 4 år, bruger jeg rigtig mange kommentarer. Det kan være, mens vi leger eller for eksempel laver aftensmad. Når vi er i noget, som har deres interesse, har de en naturlig lyst til at kommunikere og komme med deres egne fortællinger, og vi har samtaler med mange turtagninger. Men inden vi kom hertil, har vi været omhyggelige med de spørgsmål, vi har stillet vores børn, og vi har fulgt de huskeregler, som nævnt i indlægget her

Inspiration fra To skal der til – sprog og tale af Jan Pepper & Elaine Weitzman. En praktisk vejledning for forældre til børn med forsinket sprogudvikling 2007. Kapitel 4: Hold samspillet i gang ved at medvirke efter tur.  

Indlæg skrevet af Rikke Amdisen, Mor til to hørehæmmede piger, som er opereret med en kunstig hørelse. På hendes blog deler hun ud om hverdagen med høretab, børns sprog og tips til at styrke sproget gennem leg. Sammen med sin mand driver hun webshoppen www.ciha.dk Rikke er 29 år og har en baggrund i markedsføring, men har læst moduler inden for logopædi. Hun har en praktisk viden og erfaring med børns sprogtilegnelse.

Følg skribenten på Instagram (@ciha_rikke)

Læs mere

Gæsteindlæg

Gæsteindlæg: Hvordan får du de billigste flybilletter? Find 6 tips her

Flybillet

– Gæsteindlæg af Annette Nielsen (@byannette.dk / byannette.dk)

Sommerferie – Vinterferie – Påskeferie ?

Uanset hvilken periode du gerne vil ud at flyve i, så er jagten den samme… Hvordan skaffer man de billigste og bedste flybilletter?
Med en hel del rejseerfaring og senest en planlagt tur i maj måned til Beijing for 11 personer får du her mine 6 bedste råd og tips.

Vær fleksibel med dine rejsedatoer

Måske det lyder lettere, end det er?  For vi ønsker alle at få så mange rejsedage som muligt.
Men ofte kan det fx. betale sig at flyve ud en torsdag aften – frem for fredag – alternativt at komme hjem en lørdag frem for søndag.
Hvis du leger en smule med datoerne, kan du ofte få prisen på flybilletter til at svinge med flere tusinde kroner.

Brug bonusklubber

Næsten alle flyselskaber har deres egne bonusklubber – ja, det betyder du får deres nyhedsbreve ind imellem (som ofte indeholder spændende destinationer, når alt kommer til alt) men det er også her, at du kan få fingrene i en 20 % rabatkode til en speciel lejlighed.
Desuden giver flyselskabets bonusklub dig også specialpriser på flybilletter – fx. Til kærlighedens by, Paris, i forbindelse med valentinsdag mv.

Tjek prisen flere steder

Det giver næsten sig selv, når man googler en destination og får en pris på flyet stukket i hånden? Men faktisk, bruger jeg allermest momondo.dk til at planlægge vores flyture.
Oftest er det også herigennem, at vi ender med at bestille – men du skal også altid tjekke direkte hos flyselskabet.
Så foreslår monondo.dk søgningen dig for eksempel, du skal flyve med Lufthansa til Lissabon, Portugal, så dobbelttjek prisen direkte hos Lufthansa.
OBS: Noget af det der snyder mest, når du dobbelttjekker prisen på denne måde er baggagen.
Så vær ekstra opmærksom, om denne er inkl. eller ekskl. begge steder, så du ikke ender med en ekstra udgift.

Overvej, om du SKAL flyve direkte til hovedstaden

Vi vælger ofte at flyve til/fra en af de omkringliggende byer til hovedstaden om muligt. Fx. kan det ofte betale sig at vælge at flyve til Porto frem for Lissabon.
Skal du alligevel transportere dig på din destination – så gør dette til en del af turen og nyd, at du får en uventet del af landet at se.
Desuden har jeg oplevet et ekstra prisfald, hvis vi flyver ud til en lufthavn og hjem fra en anden.

Book i god tid

Denne kender vi alle – ikke? ”sørg for at være ude i god tid” – yes! Men det er ikke altid kollegaerne på jobbet er lige hurtige til at melde ferieønskerne ind, og vi lever alle et travlt liv.
Så selvfølgelig er det en god idé at planlægge så snart du kan. Men det er også lykkedes os at finde nogle ret skarpe priser på fly til USA med 7-9 dages varsel.
så det handler i høj grad lige så meget om din fleksibilitet – end evnen til at planlægge 4-6 måneder forud.

Sammensæt selv din ferie

Dette er faktisk mit allerbedste råd. Book flybillet og hotel hver for sig. Ofte vil du blive tilbudt nogle ”fantastiske kombinationspriser” men jeg har endnu ikke set, at det er billigere…
Så brug din kreativitet lidt og book først dine flybilletter, så er destinationen og feriens rammer på plads.
Så kan du (forhåbentlig) i ro og mag planlægge, hvordan dine overnatninger skal placeres – og måske du skal bo mere end ét sted?

Jeg håber, at du kan bruge tipsene til billigere flybilletter… skal du se min egen ferieplanlægning ?

Selv står vi med to udenlandsture inden for kort tid.
Først Firenze/Milano og efterfølgende sommerferie på Taiwan –> Okinawa –> Tokyo på rejseplanen.
Så hvis du gerne vil følge med i min personlige sommerferie, så følg endelig med på min byannette.dk, facebook side eller instagram.

Dette års sommerferie er booket som en rundrejse via søgemaskinen monondo.dk, hvor vi netop flyver ud en fredag aften fra Hamborg og med to mellemlandinger til Taipei, for at vi så skal flyve hjem fra Tokyo… alt der imellem er pt. til åben planlægning.

Følg skribenten på Instagram (@byannette.dk)

Læs mere

Gæsteindlæg

Gæsteindlæg: Island – For den aktive familie

Island

– Gæsteindlæg af Annette Nielsen (@byannette.dk / byannette.dk)

Som familie har vi besøgt Island 2 gange – begge gange har det været med sne og kulde.
Island er den slags ø man skal besøge, den slags natur man skal se og den slags befolkning man skal bruge tiden på at møde, hilse på og bare… opleve.

Island byder på SÅ meget mere end den blå lagune ( som jeg forøvrigt aldrig har været i) da vi simpelthen ikke har haft tiden eller planerne om det, da vi besøgte øen.
Der findes SÅ mange lokale badeområder, der er opvarmet af den termiske undergrund – at den blå lagune blandt de lokale i områder omtales som ”den blå suppegryde med turister”
…. Det er tanker jeg tager med mig, når vi vælger at besøge en destination igen.

Island – oplev den smukkeste natur!

Hvorfor skal du så bevæge dig mod nord – ud på en lille ø, hvor alle kender alle?
For naturen! Du skal efter min overbevisning og anbefaling, finde dig den bedst behagelige flybillet direkte til Keflavík, lej dig en bil der er stor nok til turen-  og kom ud i naturen.
Du vil opleve en HEL anden verden – på alle 4 dele af øen Island, vil du opleve forskellige typer af natur.

Den Blå Lagune

  • Den termiske aktivitet i jorden får steder til at syde – boble og lugte, rigtig mange steder på klippesiderne kan du pludselig se en lille sky stå op af siden, det er undergrunden der bobler af aktivitet.
    Du vil opleve en større ansamling af termisk aktivitet i udkanten af Reykjavik – gejseren Geysir oser og tordner mod himlen hvert 3-6. minut, hvor du kan få fornøjelsen af et varmt brusebad, hvis du står det forkerte sted… oftest til stor underholdning for de andre der også kigger med.
  • Gletsjer aktivitet – på Island vil du finde nogle af Europas største gletsjere, det betyder muligheder for vandreture på kanten af gletsjeren året rundt.
    Blandt andet på Snæfellsjökull som vi har besøgt. Det er så stor en oplevelse, at se den havblå – men krystalklare – is rundt om en.
  • Vandfaldene – Island er fyldt med vandfald, på øen hele vejen rundt vil du opleve store som små vandfald. Du kan naturligvis se en del af dem i ”den gyldne cirkel” hvor blandt andet det største på Island findes – Gullfoss.
    MEN! Tag den lejede bil og opdag øen.. du vil se det ene fine vandfald efter det andet, det er med garanti.
  • Snorkling i Silfra-søen er et must ! Jeg ELSKER området omkring Silfra. Lige D E R finder du et fladt stykke af Island, du kan se så langt du lyster – og så dybt! For Silfra består af glasklart smeltevand fra gletsjeren Langjökull og former sig lige mellem 2 kontinentalplader.
    Det giver dig en uendelig sigtbarhed og STOR oplevelse i vandet.
    Vi oplevede desværre i april 2018, at Silfra er blevet ”opdaget” og meget mere besøgt af turister … så skal du have glæden af denne perle, så kom afsted !

Det er blot nogle af de råd, jeg vil give dig, der overvejer Island som destination.  Du vil få oplevelser, natur og masser af lokal kærlighed at føle.
Når du lejer en bil på Island, kan du desuden ofte leje WiFi med i bilen – så er der ubegrænset forbrug og signalet på øen er ikke at klage over.
Vi lejede i 2018 bil hos Lotus, der er et lokalt udlejningsfirma, hvor WiFi var en fin mulighed i udlejningsbilerne.

Hvis du har fået mod på at besøge øen, kan du i hvert fald få inspiration fra vores seneste tur på min blog og på min Instragram profil, hvor du finder billeder fra Island turen – og andre oplevelser vi har i verden. Har du selv en rejseglad Instagram profil, må du meget gerne give et hint, måske vi skal følges ud i verden – på nye oplevelser.

Rejs – oplev verden – og del de gode øjeblikke med resten af verden.

Følg skribenten på Instagram (@byannette.dk)

Læs mere

Børn og unge

Gæsteindlæg: Tips – Sådan vælger du den rette størrelse sandal til dit barn 

Glade børn

– Gæsteindlæg af Annette Nielsen (@byannette.dk / byannette.dk)

Sommeren er over os – og børnene glæder sig til at komme ud af de lukkede sneakers og sko – og få luft til tæerne i sandalerne.
Som forælder kan det være rigtig svært at købe sandaler ind til den kommende sæson.
Hvor meget vokser barnets fod mon?  Hvor meget vokseplads er ”ok” ?  Er det smart at gå en størrelse op, så sandalerne med sikkerhed kan bruges hele sæsonen?
Der er nok af overvejelser.

Hvor meget vokser et barns fod ca. om året?

Først og fremmest, så vokser fødderne mest de første år:

  • 1-2 år : vokser foden ca. 20-22 mm pr. år
  • 2-3 år : vokser foden ca. 15-17 mm pr. år
  • 3-8 år : vokser foden ca. 8-12 mm pr. år

Det er naturligvis vigtigt, at du altid tager udgangspunkt i dit eget barns fod og udvikling
– men der findes efter min bedste overbevisning ingen børnefødder, der vokser 1 ½ – 2 cm på en enkelt sæson.

Børnefødder

Hvor meget vokseplads er ok i en sandal til børn?

Som udgangspunkt vil jeg anbefale, at du måler dit barns fod – foden skal gerne stå på et stykke papir, sæt en streg ved hæl og tå… og mål efterfølgende afstanden derimellem.
Det er den mest korrekte målemetode.

Når du kender fodmålet på barnet, skal du tilføje 1 – 1,5 cm til vokseplads.

Det vil dog være min anbefaling at du i små størrelser (under str. 26) holder dig til 1 cm. Voksetillæg – først og fremmest, fordi hvis skoen bliver FOR stor, vil den genere mere end den gavner. Desuden vil skoen blive hurtig slidt, da barnet går forkert i skoen.
Til større børn kan du lettere holde 1,2 – 1,5 cm vokseplads i sandalerne.

HUSK! Du kender barnet bedst!

Det betyder naturligvis også, at det ikke kan anbefales at springe en størrelse over for at give mere vokseplads, så sandalerne kan bruges lægenere. Tænk på, hvordan du selv ville have det i et par sandaler, der faktisk var en størrelse for stor?

Generelt findes der mange forskellige modeller af sandaler til børn på markedet, og junglen stopper ikke blot ved udvalget – for der findes heller ikke 2 sæt børne fødder, der er ens. Så som tommelfingerregel er det en god idé at tage udgangspunkt i fx. et skomærke du kender.
Alternativt så tag fodmålet på dit barns fod, når du vælger det første par sandaler.

Børnesandaler

Skal børnesandaler have lukket eller åben snude?

Det er så absolut et spørgsmål om religion. Jeg har oplevet små børn i åbne sandaler uden problemer
– og set store børn slide snuden op på lukkede på ganske få uger.
Omvendt kan børn i alle aldre slå tæerne i åbne sandaler eller have det svært varmt i for lukkede.

Desuden kan det varmt anbefales, at du eventuelt har et par af hver – således du også har et ekstra par til barnet derhjemme og i institutionen.
På den måde får du en god frihed til at finde en model til forskellige behov, og hvem kan egentlig få for mange sandaler?

Læs mere

Gæsteindlæg

Gæsteindlæg: 3 tips til mere overskud i hverdagen

Glad kvinde

– Gæsteindlæg af Marlene Hviid (@marlene_hviid / mamaandme.dk)

For mange, og måske særligt for småbørnsmødre som jeg selv, kan det være svært at finde tid og overskud nok i hverdagen. Børnene skal hentes og bringes, jobbet skal passes, der skal handles ind, laves mad, gøres rent og når ja, så vil vi egentlig også rigtig gerne se godt ud, være en skøn kæreste og en fantastisk veninde.

Jeg har derfor samlet 3 tips, der har hjulpet mig til mere overskud og nærvær.

1. Planlægning, planlægning & planlægning

Det lyder måske en anelse kedeligt, men ikke desto mindre er det effektivt. Jo mere du som familie får skemalagt, jo lettere er det at få tingene til at gå op i en højere enhed. Sæt jer eventuelt ned hver søndag aften og få styr på kalenderen for den kommende uge. Aftal hvem der henter børn, hvilke dage der kan arbejdes til sent og hvornår aftaler og praktiske gøremål skal krydses af. Faktisk er planlægning helt hype for tiden på både Instagram og Pinterest i form af de såkaldte bullet-journals, der fungerer som detaljerede to-do lister.

Levering af mad

2. Mad til døren

De fleste af os vil rigtig gerne leve sundt og varieret, men vi har svært ved opfinde nye retter og ikke mindst finde tiden til de omfattende indkøb, det kan kræve. Heldigvis findes der efterhånden et bredt udvalg af forskellige løsninger, der gør det hele lidt lettere for dig. Både Årstiderne, Kokkens hverdagsmad og Ret Nemt tilbyder måltidskasser med detaljerede opskrifter og alle råvarer sendt lige til din hoveddør. Andre som for eksempel Sund Takeway leverer færdiglavede retter og hos Nemlig.com kan du shoppe alle dine dagligvarer online. En kærkommen aflastning til en ellers daglig tidsrøver.

Afslappet kvinde

3. Prioriter tid til dig selv

Selvom det måske nogle gange kan virke som om, at det næsten er umuligt at finde tid til dig selv, så sørg for at have det som punkt flere gange i din ugeplan. Tit og ofte er bare 30 minutter nok, – en kort løbetur, en halv times yoga eller et karbad og et kapitel i din yndlingsbog gør underværker for humøret og overskuddet. Husk på at du er en bedre mor og en sjovere kæreste, hvis du føler dig godt tilpas fremfor udbrændt og stresset.

Følg skribenten på Instagram (@marlene_hviid)

Spring, sunday & rosé 🍀 #sundays #luckyme #roséoclock

A post shared by Mama & Me ❥ (@marlene_hviid) on

Læs mere

Gæsteindlæg

Gæsteindlæg: 3 årsager til, at din foundation ikke holder

Foundation

– Gæsteindlæg af Henriette Petersen (@henniluv)

1. Du bruger ikke en primer

Med den rigtige primer kan du forlænge din makeups levetid. En god silikonebaseret primer er ideel til en fedtet hud, da den er med til at skabe en barriere mellem olien fra din hud og din foundation. En silikonebaseret primer er også med til at gøre din hud mere ensartet og kan gøre dine porrer mindre synlige.

Har du tør hud, kan en fugtgivende primer eller dagcreme gøre underværker – tør hud, der flager, er ikke en god kombination med foundation. Prøv med The Body Shops ’Instablur’ primer. Det er en silikonebaseret primer, der fungerer godt på både tør og fedtet hud, og en lille smule rækker meget langt! Start altid med et nyvasket, rent ansigt inden du påfører makeup. Døjer du med tør hud, er det en god ide at skrubbe dit ansigt med en skånsom scrub-creme, så du fjerner død hud, inden du lægger makeup. Dermed minimerer du risikoen for at få flager i løbet af dagen og du har en mere jævn overfalde at arbejde med. Prøv Plaisir ’exfoliating face scrub’ fra Matas eller brug forsigtigt en fugtig, lun vaskeklud i cirkulære bevægelser.

Køb her: https://www.matas.dk/

Start med at rense huden først, så påfører du din dagcreme og giver den 10 minutter til at trænge ind. Herefter kan du bruge din primer – sørg for forsigtigt at presse den ind i din hud, så den ikke bare ligger på overfladen – så kan du lægge din foundation ovenpå. Brug ikke for meget primer, da det kan gøre din hud for glat og gøre det svært for makeuppen at gribe fat.

Foundation makeup

2. Du bruger en foundation, der ikke enes med din primer eller dagcreme

Olie og vand skiller: bruger du en foundation, der er vandbaseret, men en primer, der er oliebaseret vil de to ikke arbejde godt sammen. Det samme gælder med silikone og olie – det er et no go. Hvis du kigger bag på din primer eller foundation, vil den første ingrediens i oversigten være det, der udgør størstedelen af formularen. Er den primære ingrediens i din foundation olie, hvor den primære ingrediens i din primer er vand, kan du prøve at bytte din primer ud med en oliebaseret primer i stedet.

Køb her: https://www.matas.dk/

3. Du ’’setter’’ ikke din makeup

Bruger du flydende foundation eller concealer, er det vigtigt, at du ’’setter’’ det med en pudder. Har du fedtet hud og døjer med, at din hud skinner, er en matte pudder den største hjælp! Setter du ikke din makeup, er der intet, der stopper den fra at glide rundt på din hud og olierne fra dit ansigt vil hurtigere nedbryde din foundation. Hvis du døjer med tør hud, er det bedst at bruge en fugtgivende foundation, som du lader tørre et par minutter, inden du setter den. På denne måde undgår du at pudre unødvendigt, som ikke er godt for din tørre hud. Du kan derfor nøjes med at pudre de steder, hvor du har det største problem med, at din foundation ikke holder. Prøv Rimmels ’’Stay Matte’’ pudder. Der findes en ’transparent’ version, så du ikke ændrer farven på din foundation.

Køb her: https://www.matas.dk/rimmel-stay-matte-fast-pudder-001-transparent

Følg skribenten på Instagram (@henniluv)

 

Læs mere

Populære indlæg